DET SKER

babysalmesang vestervang _DSC9131-1000x550
Babysalmesang3-1000x550
Babysalmesang6-1000x400-932x373
Babysalmesang13-1000x550
previous arrow
next arrow
Shadow

Invitation til babysalmesang i Lyksborg danske kirke

 
 

Invitation til babysalmesang i Lyksborg danske kirke

Babysalmesang foregår i kirken og er en sjov og anderledes måde at være sammen med dit barn og andre børn og forældre på.

Musik og sang er som et ekstra sprog og at synge for sit barn er en gave, der holder livet ud. De sange barnet hører fra det er helt spæd vil ligge gemt i erindringen som noget trygt og godt, det altid kan vende tilbage til til trøst og glæde og eftertanke.

I kirken har sang og musik altid hørt med og vi har en skat af skønne salmer, som det er værd at række videre til de næste generationer.

Babysalmesang bygger på gentagelsen af enkle vers fra bestemte, udvalgte salmer. Vi synger enten med fagter eller bevæger og vugger salmernes stemninger ind i de små.

Da babyer lærer og oplever med alle sanser vil vi også lytte til musik og gøre brug af forskellige instrumenter og sjove ting som balloner, sæbebobler, fjer, vand m.m.

Det er gratis at deltage og du behøver ikke være specielt god til at synge for at være med. Det handler nemlig ikke om, hvordan du synger, men at du har lyst til det musikalske samvær. For resten er det også så heldigt indrettet, at dit barn altid synes, at din stemme er den smukkeste i verden!!

Vi ved endnu ikke hvordan verden ser ud sidst i april, men vi håber at vi må mødes i kirken og synge sammen Onsdagene 19.5. 26.5. og 2.6.

  1. 10.00-10.40 i Lyksborg danske kirke, Paulinenallee 12

Dette er en invitation til din baby (0-9 måneder) og dig, som er mor eller far eller evt. bedstemor til din baby OG som vil være med til at synge, lege og vugge jeres baby. På babyernes præmisser vil vi opleve, synge og lytte til musik i kirkerummet. En hyggelig stund med fokus på nærvær og på at bruge alle sanser.

Er du interesseret, har du spørgsmål, vil du tilmelde jer,

Så kontakt mig på 04631 7179 eller mobil: 049 157 38 124 194

Eller pr mail: thun@kirken.dk

På glædeligt gensyn til    babysalmesang!

___________________________________________________________________________

Læs et kirkeblad

Rul til toppen