Kategori: Ikke-kategoriseret

Søndag den 20. marts 2022

Gudstjenestens salmer:
Når vinterstormen hærger 100 salmer 802
Vor Gud han er så fast en borg DDS 336
Jeg går i fare hvor jeg går DDS 45
Nadversalmer: 438 + 439
Min Jesus, lad mit hjerte få   DDS 217

Prædikentekst
Jesus sagde til dem: »Hvis Gud var jeres fader, ville I elske mig, for det er fra Gud, jeg er udgået og kommet. Jeg er ikke kommet af mig selv, men det er ham, der har udsendt mig. Hvorfor forstår I ikke, hvad jeg siger? Fordi I ikke kan høre mit ord. I har Djævelen til fader, og I er villige til at gøre, hvad jeres fader lyster. Han har været en morder fra begyndelsen, og han står ikke i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han farer med løgn, taler han ud fra sig selv; for løgner er han og fader til løgnen. Men jeg siger sandheden, derfor tror I mig ikke. Hvem af jer kan påvise nogen synd hos mig? Når jeg siger sandheden, hvorfor tror I mig da ikke? Den, der er af Gud, hører Guds ord; men I hører ikke, fordi I ikke er af Gud.« Jøderne sagde til ham: »Har vi ikke ret i at sige, at du er en samaritaner og besat af en dæmon?« Jesus svarede: »Jeg er ikke besat af en dæmon, jeg ærer derimod min fader, men I vanærer mig. Jeg søger ikke min egen ære; der er en, der søger den, og han dømmer. Sandelig, sandelig siger jeg jer: Den, der holder fast ved mit ord, skal aldrig i evighed se døden.« Johannesevangeliet 8,42-51

Prædiken ved Birgitte Thun

Tryk på højttaler og lyt

Tekst til sang fra prædiken

Hvis du bare havde tro,
som det lille bitte frø fra sennepsplanten
-det er hvad Jesus har sagt. x2
Så kunne du sige: Bjerg, flyt dig lige!
Smut med dig! Gå din vej! x2
Og så ville bjerget flytte sig
flytte sig, flytte sig. x2

Salme 891   Troen er ikke en klippe
1 Troen er ikke en klippe midt i et stormpisket hav,
tro er at sejle trods bølger over en truende grav.

2 Troen er ikke det sikre midt i en verden af fald,
tro er at være til stede, høre når nogen har kaldt.

3 Troen er aldrig artikler trykt i en indbunden bog,
tro er at vove sig udad varsom og kærlig og klog.

4 Troen er det, som kan svigte i en forfærdelig stund,
troen er det der kan gribes midt på den gyngende grund.

5 Tro er det levende nære, som gi’r mig kræfter og mod
så jeg går med dig p vejen, selv om jeg ikke forstod.

6 Tro er at løfte din stemme, der, hvor din fjende har magt,
tro er at satse på håbet udsat for verdens foragt.

7 Tro er utrolige kræfter, som vil forandre alt.
Vove sig dybt ind i mørket, hvis der for alvor er kaldt.
Jens Rosendal 1987 

HOLDEPUNKTET er på otte sider og foldet som en A5 af et A3 ark. Udsendes til medlemmer af menigheden pr. post eller via mail.

Hvor er det genialt at Lyksborg Danske Kirke så tydelig er skiltet som en holdeplads. Med stort H
Et sted hvor man gør Holdt! Her vil jeg Stoppe op. Den er mit Holdepunkt.

Læs det aktuelle Holdepunkt – se menuen til højre

Stop op hilsen og præsentation – pastor Birgitte Thun skriver

Hvor er det genialt at Lyksborg Danske Kirke så tydelig er skiltet som en holdeplads. Med stor H
Et sted hvor man gør Holdt! Her vil jeg Stoppe op. Den er mit Holdepunkt.
Den har allerede været det alle søndagene, siden vi bar de første flyttekasser ind i præstegården på Schwennaustrasse 12 sidst i februar. Engang var Lyksborg Danske Kirke mit hverdagsstoppested. Dengang gik jeg i skole et par huse længere nede ad vejen. I første klasse fik vi piger en tante og drengene fik en onkel fra niende klasse, med dem i hånden gik vi op til morgensang i kirken. Skoleleder Hans M. Futtrup stod på prædikestolen. Derfra kunne han styre grammofon og pladen som spillede Carl Nielsens ’Tågen letter’ og tage imod eleverne som stilfærdigt gik ind og satte sig. Min mor Ebba Thun Hansen var musiklærer på skolen, så hun sad på orgelbænken og spillede og vi sang. Gad vide om ikke Futtrup bad et Fadervor mellem sang og salme. Min far Povl Verner Hansen var også lærer på skolen og min bror Morten kom i børnehave efter mig. Som jeg husker det, var verden hel dengang.
Hvorfor præst i Lyksborg?
For lige godt et år siden gik dagligdagen i stå, vi blev lukket ned pga corona. Denne bratte opstandsning medførte samtaler som løftede os op i et helikopterperspektiv, som gav nyt blik på tilværelsen. Min mand, Flemming, og jeg ville gerne flytte længere syd på for at være nærmere mine gamle forældre og sommerhuset i Sønderjylland.
Flemming fandt stillingen som præst i Lyksborg i præsteforeningens blad, og fik mig til at nærlæse den. Billeder af gåture med børnehaven langs slotssøen, stranden og op til vildsvinene passerede forbi mit indre øje. Desuden hyggelige oplevelser ved årsmøder ved Lyksborg skole og jernalderlandsbyen for nogle år siden.
Nu er vi her. Vi er stoppet op et nyt sted i tilværelsen. Vi kniber os sommetider i armen, er vi virkelig på dette smukke sted? Vi er her. Det er forunderligt. Og foråret gør naturen endnu skønnere og humøret godt!
Historie og sprog – mit udgangspunkt
I gymnasietiden mødte jeg DKG, Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse. Var på stævner, mødte gymnasieelever fra Danmark, som gik omkring med en følelse jeg genkendte, – at være eneste troende på hele gymnasiet. Vi lyttede til foredrag ved teologiske universitetsprofessorer, og der var rum for at drøfte store livsspørgsmål som – forholdet mellem liv og død, hvor kommer det onde fra, og meningen med livet. Det ville jeg vide mere om og begyndte på teologistudiet ved Aarhus Universitet. Jeg havde en lærer på Duborg som tændte min interesse for sprog og historie, og det er så heldigt begge dele indgår i teologistudiet. Det bedste studie man kan tænke sig!!
Taizé og kirkedage
Foruden selve studiet kastede jeg mig ind i studenterpolitik, og fik et fast holdepunkt i mit liv og mit kristenliv, da jeg kom til Taizé-kommunitetet i Frankrig, hvor jeg blev grebet af sangene, stilheden og fordybelsen i bibeltekster. Har siden da ledet Taizé-inspirerede gudstjenester indtil coronaen stoppede fællessangen sidste år. Interessen for økumeni har ført mig til nordisk økumenisk kvindekommite, som repræsentant for det Mellemkirkelige Råd, folkekirkens udenrigsministerium. Og på græsrodsplan til Danske Kirkedage med deltagelse og bidrag ved ’festivalerne’ hvert tredje år fra 1983 til nu. Og til Deutscher Kirchentag i Bremen og Dresden.
Friluftspræst og spejderlykke
Når lejlighed byder sig, er jeg lejrpræst på små og store FDF- og spejder-lejre, jeg elsker at fortælle bibelhistorier i højt græs og gummistøvler. Inden jeg blev spejder i Ansgar Trop i Flensborg i ’78 var jeg FDF’er i Flensborg 3 i nogle år. I årene på Duborg-Skolen var spejderlivet en vigtig del af hverdag og ferier og Tydal var mit andet hjem;-) Takket være KFUM-Spejdernes korpslejre har Flemmings og mine veje krydset hinanden og vi blev gift i 1998, samme sommer som jeg fik fast embede ved Mariehøj Kirke i Silkeborg.
I december 2004 flyttede vi til Viborg, hvor jeg havde fået embede som sognepræst ved Søndermarkskirken. Det blev indtil videre det sted i verden, hvor jeg har gjort mit længste holdt, 16 år.
Godt at være
Lyksborg viser sig allerede nu, at være et godt stoppested. Her står man ikke lige på bussen igen. I kirken og byen er der plads til at tage en pause i hverdagen eller fra hverdagen. Og kirken er det sted jeg tanker op hver uge. Et sted at møde at gå ind og lade op. Et sted at møde muligheder i dage med begrænsninger.
Det sker at LIVET, får os til at stoppe op!
Vi bliver stoppet, når vi bliver ramt af livet – og ønsker dåb selv eller for vore børn. Vi kan rammes af den tosomme kærlighed og ønske Guds velsignelse over vores ægteskab.
Børn vokser op og står foran ungdoms- og voksenlivet og ønsker at blive konfirmeret.
Det sker også, at det er døden, som standser os brat. En hård opbremsning betyder ofte, at vi bliver kastet rundt i livet; da er kirken et sted at holde til og spørge efter meningen med livet og med døden. Gud, hvorfor skulle vi miste vores elskede? Har du glemt os efterlevende? Er du vred eller ligeglad? ER du der?? Hvor er du, Gud?
Lad os ikke gå til grunde. Vi er jo dine skabninger. Du har skruet os sammen, så vi både kan fortvivle, svigte, frygte, græde, rase og le, så tårerne triller. Stands os, når vi er på vej ud ad vildspor. Kom og fyld os med fred, fyld vore liv med velsignelse og mening. Du kender os og kan trøste! Åbn vore øjne, så vi ser at du allerede er her og venter på os. Amen.

Download kirkebladet ved at klikke her