Konfirmation 2018

vindueKONFIRMATION 2018
Har du en søn eller datter som ønsker at blive konfirmeret i Lyksborg i 2018,
kan du nå det endnu. Ring eller skriv til mig så hurtigt som muligt på tlf. 04631 7179 eller på mail: ruf@kirken.de. Undervisningen begynder torsdag d. 21. september kl. 15 i menighedslokalerne under præsteboligen, og de nye konfirmander skal deltage i familiegudstjenesten samme dag. Deres forældre er naturligvis velkomne til at være med til gudstjenesten også 🙂

For at blive konfirmeret skal man være døbt, og er din søn eller datter ikke det, sørger vi for at dåben finder sted inden konfirmationen.
Det er gratis at deltage i konfirmationsforberedelserne, men der er materialeomkostninger på € 20,- som betales straks efter undervisningsforløbets begyndelse.
En af de ting som konfirmanderne skal arbejde med, er udarbejdelsen af et vinduesmotiv med temaet ‘Jesu fødsel’. Undervejs i arbejdet kommer vi igennem en del af Bibelens fortællinger og de basale dele af den kristne tro. Det motiv du kan se her på siden, er udarbejdet af det hold der blev konfirmeret i 2016.