2. søndag efter Helligtrekonger

feb 18, 2019   //   by Ruben Fønsbo   //   Læs en prædiken  //  No Comments

Dette hellige ev. skriver evangelisten Johannes: Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple var indbudt til brylluppet. Men vinen slap op, og Jesu mor sagde til ham: »De har ikke mere vin.« Jesus sagde til hende: »“Hvad vil du mig, kvinde? Min time er endnu ikke kommet.« Hans mor sagde til tjenerne: »Gør, hvad som helst han siger til jer.« Der var dér seks vandkar af sten; de stod der efter jødernes regler for renselse og rummede hver to til tre spande. Jesus sagde til dem: »Fyld karrene med vand.« Og de fyldte dem helt op. Og han sagde til dem: »Øs nu op og bær det hen til skafferen.« Det gjorde de så. Men da skafferen havde smagt på vandet, der var blevet til vin – han vidste ikke, hvor den kom fra, men det vidste de tjenere, som havde øst vandet op – kaldte han på brudgommen og sagde til ham: »Man sætter ellers den gode vin frem først, og når folk har drukket godt, så den ringere. Du har gemt den gode vin til nu.« Dette gjorde Jesus i Kana i Galilæa som begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed, og hans disciple troede på ham. 
Joh 2,1-11


Prædiken

Forleden læste jeg et indlæg i en dansk avis. Det var skrevet af en præst, og han var fremme med et opsigtsvækkende budskab. Han bekendtgjorde at Guds rige er ganske nær. Det har vi ganske vist hørt før, for det er en central del af Jesu forkyndelse. Omvend jer og tro, for Guds rige er kommet nær. Men denne præst gik så vidt som at sætte dato på, og datoen er … d. 21. januar. I år. Jorden går altså under i morgen, så jeg håber I nyder denne, den allersidste, gudstjeneste her i Lyksborg.

Præsten læste ud af Apostlenes Gerninger at tiden er kommet, for i morgen oplever vi det astronomiske fænomen som kaldes en ’blodmåne’. Det er et fænomen som optræder når månen, jorden og solen ligger på en næsten lige linje. Så filtreres solens lys gennem jordens atmosfære, og kun det røde lys trænger igennem og rammer månen, og i det lys bliver månen helt rød. Og her kan vi læse i Apostlenes Gerninger hvor apostlen Peter citerer den gammeltestamentlige profet Joel som siger ’Jeg gør undere oppe på himlen og sætter tegn nede på jorden. Blod og ild og kvælende røg. Solen forvandles til mørke og månen til blod før Herrens herlige dag kommer.’

Den blodmåne som kommer i morgen, varsler altså at Herrens herlige dag, og dermed Guds rige, kommer. I morgen.

Og det er jo godt …

Eller … For nogle kommer det måske lidt til ulejlighed, for man kan jo have lagt planer som rækker længere end til i morgen. Men dem kan man altså godt aflyse, ser det ud til.

Det med at Guds rige kommer til ulejlighed, kan vi også se i dagens evangelium. Her er Jesus til bryllup, og både brudepar og gæster får en forsmag på Guds riges komme. Jesus udfører nemlig det første af de såkaldte tegn som optræder i Johannesevangeliet, og som alle peger hen imod Guds rige. Og det kommer lidt til ulejlighed. Overfladisk betagtet ser det måske ud som om Jesus redder bryllupsfesten hvor værten har forregnet sig og købt alt for lidt vin ind, men det der sker, er egentlig at tjenerne kommer og prikker til brudgommen og fortæller ham at vinen er sluppet op og at gommen altså ikke har forberedt sig ordentligt. Heldigvis er Jesus med til festen, og som vi hører, udvirker han et mirakel som bevirker at de seks renselseskar, som hver kunne rumme 2 – 3 spande, pludselig er fulde af vin. Formentlig var der været 500 – 600 liter, og ikke nok med det, men 500 – 600 liter virkelig god vin. Det lyder som om gæsterne allerede har taget godt for sig og endda drukket mere end brudgommen havde forudset, og måske kunne sagen være endt der; uden at nogen bemærkede noget og udstillede værtens manglende forudseenhed. Men så kalder tjeneren på sin herre og siger ’Man sætter ellers den gode vin frem først, og når folk har drukket godt, så den ringere. Du har gemt den gode vin til nu.’ Tjeneren udstiller altså ikke bare sin herres manglende evne til at planlægge en fest, men også noget der kunne ligne nærighed. Pludselig hører alle gæsterne nemlig at værten har prøvet at slippe af sted med at lade dem drikke dårlig vin og gemt den gode til sidst; måske for at spare på den. Så med ét ved alle gæsterne at deres vært ikke bare er en dårlig vært, men også en nærig vært som ikke under sine gæster det bedste. Man forestiller sig konsekvenserne. De fornærmede gæster forlader festen i vrede, tjeneren, som udstillede sin herre, bliver fyret, den nygifte brud bliver såret og vred på sin mand som altså ikke engang kunne planlægge en bryllupsfest, og brud­gommen får i den følgende tid travlt med at genoprette sit før så gode navn og rygte i Kana. Man kan også forestille sig at det bliver nogle besværlige ’tak for sidst’-kort at få sendt ud efter festen. Det er nok svært at overbevise folk om at han faktisk ikke havde mere vin, og at der skete et mirakel, især når der pludselig flød så rigeligt af den gode vin uden at hverken brudgommen eller skafferen vidste hvor den kom fra.

Og Maria må konstatere at hendes søn skabte ravage ved en ellers meget hyggelig fest ved at vise sig som en noget besværlig bryllupsgæst. Værten er i en endnu vanskeligere situation, for han må vælge mellem at lyve og sige at han faktisk havde gemt den gode vin til sidst, eller at bøje sig og fortælle at denne Jesus som var med til festen, faktisk var Guds søn som lige serverede en forsmag på Guds herlighed til festen. Jeg ved ikke hvilken af de to muligheder der ville være lettest. At vise sig som en dårlig og nærig vært der ikke under sine gæster det bedste, eller fortælle at Josefs og Marias knægt fra nabolandsbyen faktisk skulle være søn af den Gud som jøderne tilbad i templet på sabbatten … Under alle omstændigheder tror jeg ikke brudgommens troværdighed er helt i top.

Men retfærdigvis skal det siges at jeg ikke tror at evangelisten har til hensigt at fortælle en historie om en mand i en svær situation. Jeg tror meningen er at forberede dem der høre fortællingen, på at Guds rige kommer, og det viser sig ved tegn. Det sker ikke ved at Gud direkte åbenbarer sig for mennesker, for det hører vi om i dagens beretning fra det gamle testamente; Moses får Guds herlighed at se, men ikke Gud selv. Det gør vi heller ikke i evangeliet, men vi får noget at se som kan betegnes som en afglans af Gud; et glimt af Guds herlighed. Noget der skal oplyse og overbevise.

Johannesevangeliet minder i sin struktur meget om Første Mosebog. Det gamle testamente indledes med ordene ’I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden’, og Johannes indleder sit første kapitel med ordene ’I begyndelsen var ordet’. Johannes’ 2. kapitel fortæller om Jesu første tegn hvor vand forvandles til vin, og 2. Mosebog fortæller om Guds første tegn til Israels folk som var i fangenskab i Egypten. Her forvandles Nilens vand til blod, og begge dele var tegn på Guds magt i forskellige former. Begge dele havde til formål at oplyse og overbevise. Jesus udretter yderligere seks undere i Johannesevangeliet, og forvandlingen af Nilens vand til blod var den første af 10 gange hvor Gud greb ind i jødernes historie. Der er altså ganske tydeligt behov for mere end én gang at demonstrere Guds magt og Guds rige. Og de gange det skete, kom det til ulejlighed. Brylluppet i Kana gik ikke som værten havde forudset eller planlagt; der er jo som regel altid et eller andet som ikke fungerer, uanset hvor dygtig man er til at planlægge og forudse. Og det at Nilen blev til blod, er givetvis kommet ubelejligt, for dels viste det at Farao var skyldig i drab på israelitternes førstefødte, og dels ødelagde det vandingssystemerne så de afgrøder som voksede langs Nilen, ikke kunne trives.

Og som sagt indledningsvis, hvis Guds rige kommer i morgen når jorden går under, kommer det måske også til ulejlighed. Hvor mange af os er nemlig klar til at se Guds herlighed; at stå ansigt til ansigt med Ham? Der er da et par ting jeg gerne vil ha’ bragt i orden inden da, og selvom jeg på et tidspunkt skulle mene at jeg har forberedt mig så godt som jeg kan, er der ingen tvivl om at der vil være fejl eller huller i min planlægning. Præcis som det skete for brudgommen i Kana.

Beretningen om brylluppet i Kana fortæller flere ting. Ikke kun at vi naturligvis skal forberede os så godt som muligt, for vi ved aldrig hvad der kan ske. Kun at noget sandsynligvis går på en anden måde end vi havde planlagt det. Men den fortæller også at der er hjælp at hente i troen på Jesus. At der er nogen at vende sig til når ting ikke går som planlagt. Det ved vi blandt andet på grund af de glimt af Guds rige som evangelisten fortæller os om; ikke kun underet i Kana, men også de andre beretninger om hvor Jesus griber ind i menneskers liv. De udgør en samlet fortælling om det håb som troen rummer; at der er nogen at rette en bøn til når ting bliver svære, og der er nogen at rette en tak til når de alligevel lykkes. Det er ikke altid sikkert at troen bevirker et velanbragt mirakel, men jeg hørte for nylig nogen sige at Gud ofte virker gennem mennesker, og det er måske ofte her, svaret på vores bønner kommer.

Paulus er inde på noget i den stil i dagens epistel. Her formaner han menigheden i Rom om at de skal bruge de nådegaver som de hver især er skabt med, så den der underviser, skal undervise, den der giver, skal give rundhåndet, og den der øver barmhjertighed skal gøre det glad og gerne. Tillige skal vi afsky det onde, være hinanden hengivne, tjene Herren og hjælpe dem der har behov for hjælp. Og i det ligger måske svaret på de bekymringer som jeg luftede før; dem om Guds rige kommer til ulejlighed. Det ville det måske gøre; jeg kan i hvert fald komme i tanker om ting jeg gerne vil ha’ bragt i orden inden i morgen, hvis præstens forudsigelse skulle gå i opfyldelse. Vi ved ikke hvad Guds rige er. Vi ved ikke hvor det er eller hvad det indebærer. Men hvis vi følger Paulus’ ord, er vi i hvert fald omtrent så godt forberedt som vi kan være, og oven i købet kan vi være så heldige at det vi siger eller gør, bliver svaret på andre menneskers bønner og på den måde måske være med til at sprede glimt af Guds riges herlighed mens vi venter på at det kommer.
Amen

Leave a comment

Du skal være logget ind for at kommentere.