3. søndag efter Helligtrekonger

feb 18, 2019   //   by Ruben Fønsbo   //   Læs en prædiken  //  No Comments

Dette hellige ev. skriver evangelisten Matthæus: Da Jesus var kommet ned fra bjerget, fulgte store folkeskarer ham. Og se, en spedalsk kom og kastede sig ned for ham og sagde: »Herre, hvis du vil, kan du gøre mig ren.« Jesus rakte hånden ud, rørte ved ham og sagde: »Jeg vil, bliv ren!« Og straks blev han renset for sin spedalskhed. Men Jesus sagde til ham: »Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen og bliv undersøgt af præsten, og bring den offergave, Moses har fastsat, som et vidnesbyrd for dem.«

Da Jesus gik ind i Kapernaum, kom en officer hen og bad ham: »Herre, min tjener ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt.« Han sagde til ham: »Jeg vil komme og helbrede ham.« Men officeren sagde: »Herre, jeg er for ringe til, at du går ind under mit tag. Men sig blot et ord, så vil min tjener blive helbredt. Jeg er jo selv en mand under kommando og har soldater under mig. Siger jeg til én: Gå! så går han, og til en anden: Kom! så kommer han, og til min tjener: Gør det og det! så gør han det.« Da Jesus hørte det, undrede han sig og sagde til dem, der fulgte ham: »Sandelig siger jeg jer: Så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel. Jeg siger jer: Mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriget, men Rigets egne børn skal kastes ud i mørket udenfor. Dér skal der være gråd og tænderskæren.« Men til officeren sagde Jesus: »Gå, det skal ske dig, som du troede!« Og hans tjener blev helbredt i samme time.

Matt 8,1-13


Prædiken

Dagens evangelium er et af dem som billedligt talt deler vandene. Det er nemlig en af de beretninger hvor Jesus gør noget som ikke kan lade sig gøre, og det stiller tilhøreren i en situation hvor man i det mindste er nødt til at overveje hvordan man skal forholde sig. Skal man sluge hvert ord råt, eller skal man være i det mindste en smule skeptisk? Jesus udfører jo to mirakler lige efter hinanden, og det er temmelig naturstridigt. Så hvad gør man?

Da jeg havde læst evangeliet derhjemme for et par dage siden, kiggede jeg lidt på hvad der skete lige forud for fortællingen, og begivenhederne fandt sted lige efter at Jesus har holdt Bjergprædikenen; der hvor han bl.a. fortæller hvem der er salige, og der hvor han – nok så vigtigt – lærer sine disciple Fadervor. Den bøn er uden tvivl verdens mest kendte og benyttede bøn, og hvis man var pietistisk anlagt, kunne man hævde at den var nok. Man behøver ikke andre bønner, for den dækker det hele. Der er både en hyldest til Gud, en tak for hans omsorg, opmærksomhed på ens medmennesker, og og en anerkendelse af at uanset hvad man beder om, er det i sidste ende ham, Gud, der bestemmer. Og ser man på sammenhængen, kommer evangeliet til i dag til at handle om både bøn og mirakler.

Vi kommer ind i fortællingen på det tidspunkt hvor Jesus efter Bjergprædikenen går ned fra bjerget i retning af Kapernaum. Uden for byen møder han en spedalsk som har en bøn, nemlig bønnen om at blive rask igen. Det sker med det samme, og Jesus sender manden til en af de lokale præster så han kan blive undersøgt, for hvis præsten konstaterer at manden er rask – og dermed rituelt ren igen – kan han gå i templet og bringe et takkeoffer.

Lidt senere, i Kapernaum, kommer en officer hen til Jesus og henvender sig til ham. Officeren beder Jesus om at helbrede officerens tjener som ligger lammet derhjemme og lider forfærdeligt. Også her høres bønnen, og officerens tjener bliver rask med det samme.

Det er to næsten utrolige fortællinger, og jeg har på et tidspunkt diskuteret dem med en god kollega fra København. Han havde skrevet en længere vejledning i hvordan evangeliefortællingen skulle tolkes, for det mente han nemlig at den skulle. Man skulle ikke tage den for pålydende. Derimod kunne man se underne som en form for lignelser om Guds rige, og gjorde man det, var man fri for at forholde sig til det uforståelige og det underfulde; det som alligevel strider mod fornuft og logik. Min kollega mente at dagens evangelium var et udtryk for Matthæus’ helt specielle måde at fortælle historier på. Matthæus var nemlig ikke for begejstret for jøderne, så han benyttede enhver lejlighed til lige at sætte dem på plads. Det gør han i dagens beretning fx ved at lade Jesus sige ’Sandelig siger jeg jer, så stor en tro har jeg ikke fundet hos nogen i Israel.’ Jøderne er altså galt på den fordi de ikke kaster alt fra sig og følger Jesus og hans forkyndelse selvom han meget veltalende forklarer i lignelser hvorfor han egentlig er kommet.

Det var et interessant synspunkt, syntes jeg, men jeg var langtfra enig. Nærmest tvært imod. Og det nævnte jeg for min kollega, bl.a. fordi Jesus ofte indleder sine lignelser med ordene ’Med Guds rige er det som …’ Havde dagens fortælling været en lignelse, ville den altså have begyndt noget i retning af ’Med Guds rige er det som en mand der var ramt af spedalskhed …’ Derefter ville lignelsen fortælle om manden, hans bøn og hans helbredelse og derefter drage en konklusion og en parallel til samtiden eller til personer omkring Jesus, men det sker ikke. Vi hører bare om en mand der er spedalsk, beder om hjælp og bliver helbredt. Ingen morale, ingen løftede pegefingre, og intet om hvad meningen egentlig var.
Men min kollega holdt fast i sit synspunkt. Og på en måde kan jeg godt forstå ham. Vi lever i en rationel verden hvor vi kan få svar på det meste, endda meget hurtigt. Undtagen, måske, vores bønner, for her får vi sjældent svar lige så hurtigt som den spedalske eller officeren. Oven i købet er det de færreste af os der har oplevet et ægte mirakel, så måske er der ikke noget mærkeligt i at være en smule skeptisk. Jeg mener, hvis man sådan kan blive helbredt bare ved at bede en bøn, ville den etablerede medicinske branche pludselig have meget dårlige tider. Men vi ved også godt at sådan går det ikke altid. Der sker ikke mange helbredelser på grund af bøn, så vidt vi ved. Så derfor er det måske helt reelt at være skeptisk. Måske er det okay at genfortælle helbredelsesberetningerne som lignelser og derved give plads til en holdning om at helbredelserne som begivenhed er fiktive. Mente i hvert fald min kollega.

Men nej. Det synes jeg ikke er okay. Som sagt bl.a. fordi fortællingerne ikke på nogen måde er præsenteret som lignelser. Hvis man fulgte med i Bjergprædikenen, ved man godt at Jesus ikke havde besvær med at formulere sig mundtligt. Han kunne endda være meget tydelig, og jeg tror at hvis disse to beretninger havde været lignelser og ikke virkelige hændelser, ville det klart have fremgået. Jeg synes min kollegas forklaring er et forsøg på at presse en moderne forståelse ned over noget fordi vi ikke kan forstå det. Den manglende forståelse skulle så være grunden til at efterrationalisere fortællingen indtil den bliver til noget som vi kan forstå. Og gør vi det, begår vi efter min mening vold mod både beretningen og dens egentlige budskab.

Jeg tror man skal tage fortællingen 100 % for pålydende. Jeg er klar over at der er beretninger i Bibelen som skal tages med et gran salt; fx er der to forskellige skabelsesberetninger, og de kan ikke begge være sande. Men dagens evangelium handler ikke om urmyter fra den tidlige jernalder. De handler om noget der er sket i en tid som vi faktisk har gode kilder til, og jeg tror ikke der er pyntet nævneværdigt på fortællingerne, ligesom jeg som sagt heller ikke tror man skal begynde at tolke evangelistens fortælling. Beretningen fortæller ganske enkelt om en dag hvor Jesus havde talt til en forsamling på et bjerg, og så skete der noget bemærkelsesværdigt da han kom ned.

Og pyt med om vi ikke kan forstå det. Det ligger ligesom i underes natur at de trodser forståelse og forklaring. De er af natur overnaturlige, og det er den eneste forklaring man kan give.

Hvis vi bliver spekulative og vil fratage underberetningerne den underfulde dimension, nedskriver vi deres værdi, og vi gør Jesus til en ganske almindelig vandrende prædikant. Dem var der masser af på Jesu tid, og også både før og efter, men vi kender kun nogle få stykker af dem. En huskes fordi han hævdede at være Messias, Israels frelser, og på den baggrund opfordrede han sine tilhængere til væbnet kamp mod den romerske besættelsesmagt ; en kamp som han og hans tilhængere tabte og som kom til at koste næsten 600.000 jøder fra Judæa livet. Flere andre har hævdet at forkynde Guds ord og være Messias, men ingen af dem vi kender til, gjorde bemærkelsesværdige ting som dem vi hører om i dag. Det er der en god grund til. Det har de ikke kunnet. Jesus huskes bl.a. på grund af de ting som han sagde, fx Bjergprædikenen, Fadervor og en lang række lignelser. Og han huskes for de ting han gjorde. Det var de ting der gjorde ham til noget særligt og gjorde ham til en skikkelse der huskes. Han kunne noget ganske særligt, og det kunne han naturligvis først og fremmest fordi han var den som han hævdede at være. Han var ikke bare en almindelig vandrende prædikant med en masse gode historier. Han var Guds søn, og han gjorde de ting han gjorde, fordi de ting demonstrerede Guds magt og Guds rige.

Tænker man efter, er de to ting også begreber som det kan være vanskeligt at forholde sig til, for hvordan begriber vi Guds magt, og hvordan forstår vi Guds rige? Jeg tror svaret er at det gør vi nok ikke. Men det behøver vi efter min mening heller ikke bekymre os om. Vi ser begge dele komme til udtryk i det som Jesus gør, på samme måde som det kom til udtryk i hans forkyndelse og de øvrige beretninger om undere i det nye testamente. Og jeg tror det er det som undergerningernes egentlige formål. Det er ikke at demonstrere at man kan få sine ønsker opfyldt bare man beder nok eller beder på den rigtige måde. Det er heller ikke at vise at Jesus kunne nogle interessante trick. Jeg tror formålet er at demonstrere at Guds magt er en realitet, og den magt kom til udtryk gennem Jesus da han hjalp den spedalske og officeren og dermed pegede i retning af Guds rige. Dermed blev det fundamentale i den kristne tro understreget, nemlig at Jesus virkelig ER Guds søn, og at han forkyndte Guds magt og Guds rige. Og det er faktisk det eneste vi behøver at forstå.

Amen

Leave a comment

Du skal være logget ind for at kommentere.